Life in a picture. Picture of a life

Perspektiv

Gisle
Gisle
Den 21. oktober 1944 kl. 7:30 trænger den russiske hær ind i byen Nemmersdorf i Østpreussen (Polen/Rusland), og de tilbageblevne indbyggere overgiver sig.
Om aftenen blev de alle henrettet af den russiske hær, og dette var startskuddet til en strøm af flygtninge. Da russerne for alvor trænger ind i Østpreussen i Januar 1945, starter en flygtningestrøm fra både Østpreussen, Pommern og De baltiske lande på ca. 14.000.000 flygtninge, hvoraf ca. 238.000 kom til Danmark mellem 11. februar og 5. maj 1945.
Fra krigens slutning og frem til 1949, blev flygtningene interneret i danske flygtninge lejre, ofte under kummerlige forhold, og med forbud mod at danskere havde kontakt.
De fleste af flygtningene var kvinder og børn, samt ældre – som kun i meget begrænset omfang blev tilset af læger, da de enten blev forbudt det af modstandsbevægelsen, eller selv nægtede.
Der døde ca. 7.000 børn i disse lejre, og dødeligheden var generelt høj. I alt der begravet 17.209 flygtninge i Danmark.
I Den Tyske Gravlund i Grove, er der begravet 1.119 flygtninge og 175 tyske soldater. Kun enkelte steder er der 1 navn på korset, de fleste steder er der 4 navne – 2 på hver side, og enkelte er der 5 navne på.
Efterhånden som lokale kirkegårde fjerner flygtninge gravene, er disse blevet flyttet til Grove. F.eks. er det sket for både Rom ved Lemvig (10.000), Tirstrup (1000) og Stabrand (730).
I Rom ved Lemvig var der 10.000 flygtninge hvilket er mere end det dobbelte af indbyggertallet i Lemvig på 4.000.
Det må sætte den nuværende “flygtningekrise” lidt i perspektiv.



Gravstens historier