Life in a picture. Picture of a life

Stensamlerne

Gisle
Gisle
Alle kirkegårde gør jævnligt det, at man fjerner gravsteder som er udløbet, og som der ikke mere betales for. Men mange af gravstenene bære en historie, og derfor er nogle bevaringsværdige.
.
Lokale museer siger sommetider at et gravsted er bevarings værdigt, men for det meste er det menighedsrådet og graveren, som sætter betingelserne for hvad der bevares.
På nogle kirkegårde har jeg oplevet at der slet ikke bevares gamle gravsten eller gravsteder overhovedet, selvom der er masser af ledig plads på kirkegården.
Tendensen de seneste år har været at mange bliver sat i et urne gravsted, eller i skovhaver. Og de fylder jo væsentligt mindre end kister.
.
Når man laver en stensamling – et Lapidarium – så er der heller ingen faste regler for hvorledes dette sker, men heldigvis har de fleste kirkegårde et Lapidarium.
Men nogle har også valgt slet ikke at lavet et, men lader gravsten og/eller gravsteder forblive hvor de er anlagt. Noget jeg synes giver god mening, da kirkegården dermed er en variation af nye og gamle gravsteder.
.
Nedenfor har jeg samlet et lille sortiment af hvorledes nogle laver et Lapidarium, i egnen omkring Randers og Djursland.
.
Herunder en enkelt, som har villet sikre sig, at hans gravsted ikke blev nedlagt de næste 67 år efter hans død.
.
Nogle kirkegårde holder stenene rene for alger og planeter, andre lader dem forsvinde i naturen. Nogle gemmer få, og andre giver indtryk af at alle gemmes.
.
Billedet med de hvide kryds på stenene, er fra en lille landsby kirkegård nær Hadsten, hvor man oplyser at man er ved at renovere kirkegården. Ca. 50% af gravstenene har et hvidt kryds, og skal fjernes. Der er i øvrigt god plads, og masser af græsplæne.
.
Og så er der kirkegården hvor man ingen gamle sten har bevaret, og kasserer resten til skærver.
.






















  • Taken: 17 april, 2020
  • Camera: ILCE-7M2
  • Focal length: 85mm
  • ISO: 100
  • Shutter speed: 1/640s
  • Aperture: ƒ/1.8
Gravstens historier