Guds Tempel riddere
Guds Tempel riddere, Læsten Kirke, Læsten
Dette er ikke så meget en historie om Jens Kristensen, for når man kigger i kirkebøgerne og arkiver, er det en meget anonym historie.
Men han var medlem af en loge, som i datiden var meget aktuel, og en type forening som fandtes i mange byer.
I.O.G.T er en loge for afholdssagen. International Organisation of Good Templars blev dannet I 1880 I København, og den første loge var dannet d. 13.3-1880.
Kort efter blev der i Randers dannet en lokal loge “Gotfred til st. Omar”.
Men netop i denne periode af 1880’erne var der mange retninger af afholds bevægelserne, og I.O.G.T. var en international bevægelse, så hvad var mere naturligt end forenings Danmark i 1892 dannede sin egen udgave – “N.I.O.G.T” – “Nordic Independant Organisation of Good Templars”.
Årsagen til der opstod 2 retninger af samme bevægelse, var et spørgsmål om der skulle tillades øl, med et mindre alkohol indhold.
I.O.G.T. krævede absolut afholdenhed, og var vel hvad man i dag ville kalde fundamentalistisk. Men fordi mange af dens medlemmer var hårdt arbejdende arbejdere, som var vant til hvidtøl og lignende, og kun kunne få dette at drikke, da vand ofte ikke var særlig rent, så den danske afdeling gennemfingre med dette.
Men da man i 1892 bestemte at man godt måtte drikke øl, som ikke var belagt med den nye ølskat, så måtte man danne en ny forening, som så blev den nordiske.
Senere på året skulle medlemmerne stemme om hvor de ville være medlem, hvilket betød at 4500 medlemmer gik til N.I.O.G.T., og kun 1500 forblev i den oprindelige.
Da N.I.O.G.T. ikke fandtes da han blev medlem i 1887, skyldes det at han da var medlem af I.O.G.T, og efter 1892 valgte at blive medlem af N.I.O.G.T.
Begge loger findes fortsat i Danmark.