Life in a picture. Picture of a life

Genbrug

Gisle
Gisle
På Gjøl kirkegård måtte jeg spørge nogle af de lokale, som sad og nød solen på bænken foran kirken: Er det genbrugssten ?

Grunden til mit spørgsmål, var at jeg havde bemærket, at der var nogle gravsten, hvor der bagpå var sat en messing plade, med navne og årstal – og gravstene var af den gammeldags type. Altså store og meget tykke, og med motiver og religiøse tekster.
Til mit spørgsmål svarede de to ældre damer: Ja – de har selv valgt deres sten, som er fra en i familien. Kogekonen derovre og læren er de seneste der har brugt en familie gravsten.

Kogekonen derovre var Alice, som i 2004 blev landskendt da hun var i køkkenet på landsdækkende TV sammen med Thomas Rode fra Restaurant Kong Hans. Og Alice havde hele sit liv været kendt som Kogekonen fra Gjøl, og blev det nu også på TV. Alice gik bort i 2011, og havde valgt at genbruge en meget høj sten fra familen.

Læren hed Poul Erik, og var den lokale lærer, som var meget aktiv indenfor kirken, og som de to damer fortalte, gjorde forskel på de børn som kom i kirken om Søndagen – og dem der ikke gjorde. Dem der kom i kirken fik f.eks. altid de mest spændende roller i skolekomedien. Som den end dame sagde – Mine børn prøve også at have ham som lærer. Jeg opfatter det som at han var en lærer af den gamle skole. Poul Erik gik bort i 2014.

I øvrigt har Gjøl kirke givet mulighed for at man kan reservere en gravsten, efter gravstedet er nedlagt. 10 år koster 1000 kr.

Af princip viser jeg ikke nyere gravsten, med mindre der er en særlig god grund. Derfor er kun skiltene med hvorfra deres sten stammeer medtaget.

Bagsiden af Kogekonen fra Gjøl’s gravsten


Poul Erik’s familie, hvorfra hans sten stammer.

Gravstens historier