Alting har en ende
2. april 2020
Et billede som meget godt illustrerer, hvorfor jeg er begyndt på dette projekt.
Billedet er taget i skjul, gennem en lukket port med kæde, som lige var nok åben til at jeg kunne tage et kig ind bag hegnet.
De er der alle – fuglebadet, den hvor der bare står Mor, den store kostbare af marmor, og den alm. granitsten samt betonstenen.
Efterhånden som gravsteder nedlægges, samles gravstene sammen, for at blive solgt til skærver som bruges til bla. veje.
Jeg har talt med en graver, som fortalte at det lokale museum siger “Gem og bevar”, men graveren siger hvorfor og hvem skal betale.
På netop denne kirkegård er der masser af plads, faktisk så meget at man er begyndt at sætte bænke op rundt omkring.
Men der er ikke nogen, som bestemmer om der er gravsten der er bevarings værdige.
Nogle er naturligvis uinteressante, men andre er værd at bevare, som en del af en bys historie.
Ikke kun de imposante og monumentale gravsten og familiegravsteder, men også arbejdsmandens og kogekonens.
For gravsteder er tidstypiske, og fortæller på deres egen måde noget om den tid, og de mennesker som satte dem.
Og hver gang et gravsted laves om til grønt område, så mister vi noget af vores historie.
