Toy World
Toy World, Kamera App/filter, Dag 134/366, Uge 20, Justesens Plæne, Randers
Dette er fra mit Sony A7 II, som har de samme applikationer installeret, som på mit RX100MIV – nogle er betalings og andre gratis applikationer. Applikationen Billedeffekt+ er gratis, og indeholder mange filtre – som f.eks. dette der laver miniature. Der er nogle forskellige, og man vælger hvor miniaturen lægges, og her er det valgt at det skal være nederst vandret.
Pricipper kommer fra Shift/Tilt objektiver, hvor man ved at ændre fokusplanet, kan få motivet til at ligne miniaturer. Og det laver trods alt en bedre udgave, end den elektroniske. Måske fordi man bedre kan kontrollere effekten, og hvor fokusplanet placeres.
Det bedste resultat fås dog hvis man fotograferer ned på motivet. Justesens Plæne er ok, men det havde været bedre fra f.eks. Østervold, da højden har meget at sige.