Romersk
Romersk, 345/365, Uge 50, Assentoft, Randers
At spise på romersk, betød at børnene sad ned, mens de voksne lå ned og spiste.
Vores andre katte står op når de spiser, men for vores Don Cicisbejo skal alt helst foregå liggende.
Og det betyder at når han spiser, så foregår det ved at han rækker en pote ud, som han henter maden med – mens han ligger ned.
Selv når han drikker sker det liggende.
Men jo – han kan skam godt stå op, og særlig når han venter på der fyldes mere mad op.