Efter Reformationen i 1500-tallet, blev prædiken i de Danske kirker holdt på dansk.
Selvom prædiken var på dansk, var det ofte svært at finde præster, som havde lært at holde tale.
Men efterhånden blev nogen meget øvede talere, og prædiken blev længere og længere.
Det var dog blevet bestemt at en prædiken ikke måtte vare over 1 time, men dette blev ofte overskredet og den kunne nemt vare 3 timer eller mere.
I nogle kirker blev der derfor opsat 4 timeglas, så både præsten og menigheden kunne se hvor meget af timen der var gået.
Glassene viste 1 time, 45 minutter, 30 minutter og 15 minutter. Nogle præster kunne dog tilbyde menigheden “et ekstra glas”, og vendte så et af timeglassene.