Vi var i dag til en fantastisk oplevelse.

Ikke kun fordi det var et symfonisorkester, og et kor på ca. 90, samt både en tenor og baryton som spillede/sang Verdi “Skæbnens magt” og Puccini “Messi de Gloria” i 1 time.

Oplevelsen var at vi i dag ikke sad foran kor og orkester, men små 3-4m til venstre for orkesteret.

Det er utroligt hvad man ser, når man ikke ser det forfra. 

Som f.eks. en violinist med høreapparat, at harpen er fyldt med fod-tangenter, at Valdhornene drejes for at få spyttet ud., at klarinetterne har flere med pr. mand eller at dirigentens briller sidder helt ude på næsetippen, for at se norderne og kunne se over briller og på orkester og kor.

Nåå ja … og for første gang har jeg oplevet at Bente måtte skrue ned for høreapparatet, for at kunne høre.