Hedensk, Uge 25, Mosekær, Assentoft

Som udlænding vil man måske opleve vores Sankt Hans aften, som en aften hvor vi tager en sweater på, og tager et tæppe med til et stort bål, hvor der brændes en dukke af. Og imens synger vi en sang, og drikker måske lidt medbragt drikkelse. Bagefter går vi hjem.

Men Sankt Hans dag, som er d. 24 Juni, fejrer vi d. 23 – og har gjort det siden middelalderen, uden at brænde en heks af.

Kirken var imod midsommerfesten, for som Olaus Magnus skrev i 1555, så ..”uden skelen til køn eller alder” samles på torve eller marker for at brænde bål, danse og synge skæmteviser”.

I 1744 blev det forbudt at holde Sankt Hans …for man ikke skulle spøge med ild “…som er én af Guds hårdeste plager”

Det er først fra 150-200 år siden, vi begyndte at brænde en symbolsk heks på bålet.

De første heksefigurer begynder at dukke op i slutningen af 1800-tallet i større østjyske byer. Her var det ikke til Sankt Hans, men til Valborg aften, at afbrændingen fandt sted. Ét af de første Sankt Hans fester, hvor man  både har sunget “Midsommervisen” og brændt en hekse-dukke skal være afholdt blandt Jelling-seminarister omkring år 1900.