Lightfall
Selvom denne uge ikke havde et tema, endte den alligevel med kun at handle om lys eller lyssætning.
Jeg har en svaghed for gamle teater lamper, og fik i dag så endnu en på mit kontor.
Ikke at den er særlig gammel, da denne er fra starten af 80’erne, og egentlig bare er et alm. spotligt uden særlige funktioner.
CCT Minuette Pebble Z0644 var oprindelig en lampe med en 650W halogen pære, som nu bare har en alm. LED pære på 3W, hvilket er rigeligt som hyggelys.
Sammenlignet med en anden på mit kontor, som har en 1600 lumen LED pære, er det jo ingen ting 😉
Det eneste specielle ved denne lampe er, at pæren kan flyttes frem og tilbage, således at at lyset kan sættes til mellem 10 og 58 grader vinkel.
Glasset foran er formet som en linse, med en diffusor plade bagved.
Og så kan der sættes farvet gel foran på lampen, i en bukket aluminiums plade.